Vi maerkede Guds tilstedevaerelse

Paa alles opfordring, ikke mindst min egen bringer jeg hermed en lille sjov historie til teksten ovenover.
Den starter med en 6 timers bustur fra Semuc Champey til Rio Dulce, hvorfra vi skal tage til Livingstone. Turen til SC gik fint, alle selvfoelgelig traette, og super sultne, men vil gerne naa vores destination samme dag, nemlig Livingstone. Vi tager til baad kajen, hvor vi venter ca i en 45 min paa, at en aeldre kommer og fortaeller os der ikke gaar flere lanchas (baade) idag. Efter dette taenker vi, hvad goer vi, men heldigvis er der en herre, som gerne vil sejle os til et hostel ud til floden for ikke saa mange penge. Det tilbud tager vi, med haab om endelig at kunne slappe lidt af paa et vaerelse for sig selv. Der er saa tilfaeldigvis ingen dobbeltvarelse at finde paa dette hostel. Tue bevaeger sig herefter ud paa jagt efter vaerelser, og efter en 4 hoteller finder han et med 2 ledige vaerelser, PERFEKT... Han henter de andre, og de bevaeger sig hen til dette hotel, alt imens himlen aabner sig, og der begynder at styrte ned, jep tropisk regnskylde. Vi naar der hen, og venter paa hotelmutter skal komme, 10-20-30 min, ingenting sker. Simon og Tue bevaeger sig ud i regnen, og finder et hostel taet paa, men kan ikke komme i kontakt med nogen, fordi der er familie moede eller noget, vi venter 15 min paa at hotel fatter fortaeller alt er booket. Tue husker, at han tidligere paa aftenen var paa et lidt snusket hotel, hvor der maerkeligt nok var mange ledige vaerelser. Derfor beslutter vi alle os for at tage til dette hotel, og minsandten om der ikke er vaerelser til os alle, varmt vand, tv osv. Vi naar lige at smide vores back-packs, foer en store tromme gaar igang. Det kunne ligesaa godt vaere inde paa vaerelset, saa lydt er trommen, ja trommesaettet, fordi den oeverste del af en af vaeggene paa vaerelserne er lavet til udluftning, helt aabent ind til ved siden af, som kunne vaere en lokal bar, men NEJ. Bagefter gaar kirkeorgelet igang, og ceremoni faderen byder alle velkommen. Vi kan se, at folk staar med haenderne i vejret inde ved siden af, raaber HALLELUJAH. Hotelmutter fortaeller, at de lukker ned kl 21, saa vi beslutter os at smutte ud og spise, vaek fra den oeredoevende larm. Sandt nok, larmen er ovre, da vi vender hjem, i hvert fald i et par timer, hvorefter orgelhanen gaar igang igen, samme baggrundsmusik, over and over, volumen er bare endnu hoejere denne gang, specielt fra en kvinde, som er brudt ud i graad, kun raabende HALLELUJAHH, thank you LORD, flere timer i traek, fuldstaendig graedefaerdig. Ceremoni faderen bliver ved med at takke Gud, THANK YOU LORD, PRAISE YOU.... Efter et par timer slutter ceremonien, og vi goer os klar til myggehelvedet paa vores hotelvaerelser....
Nu vi ser tilbage paa det var det en super oplevelse, men i momentet paa en tom mave var det helvede, selvom Gud forgaeves proevede at naa ind til en.