Carina nyder det soede liv ved Zipolite Beach
torsdag den 31. januar 2008
Naa, saa er vi tilbage paa bloggen med gode nyheder. Heldigvis har vi bevaeget os fra det kolde vinterklima til et lidt mere fornuftigt tempetatur niveau (dog stadig forholdsvist koldt)!! Stedet er Zipolite, final destination, der vi skal bo, leve, sove og chille (og arbejde en gang imellem). Det er et sandt skjult lille paradis, vi befinder os i og stemningen oser af mañana og haengekoejer. Det er en lille landsby bestaaende af de lokale og saa en masse backpackere. Stranden er en old school nudist strand, og med jaevne mellemrum kommer der en naked man vandrende med en sombrero paa hovedet, fuldstaendigt ligeglad med at pjerrot dinglende og et par kugler paa stoerrelse med solmodne appelsiner. Man skal selvfoelgelig lige vende sig til det, men hold da kaeft, hvor er her afrslappet. Vi bor i et lille hyggeligt hostel med havudsigt til omkring 75 kr. pr. par per day, og det er jo lige til at holde ud. Havet er fantastisk men don´t be fooled, der er en vanvittig understroem, som man skal have respekt for. Surfing er kun for de virkeligt rutinerede, og lige nu er det for vanvittigt selv for de rutinerede. Men heldigvis kan vi laane et saakaldt Bodyboard paa vores hostel og det er helt ideelt og fanger man en god boelge, saa rider man hele vejen ind paa stranden. Tue og jeg (Thomas) kaemper stadig en smule, ikke kun med boelgerne, men ogsaa med det efterslaeb af en daarlig kondition, som raekker helt tilbage til den soede juletid. Det hjaelper desuden ikke, at vi befinder os i et mekka for food lovers!!! Det er mega laekkert mad der bliver serveret og igaar spiste vi for 12,5 kroner pr. naese (gennemmarineret super laekker kylling med krydrede ris og pastasalat), og med vores appetit, maa jeg indroemme, at vi gaar amok i mad.
Imorgen starter vi paa arbejde, men vi var allerede oppe og hilse paa den anden dag. (det ligger 200 meter fra, hvor vi bor). Det virker som et spaendende sted, men selvfolgelig meget anderledes end hvad vi nogensinde har set foer. Det spanske er jo en forudsaetning, og der kan vi fortaelle, at vi stadig har en hel del at laere. Det er kun de faa gange vi har vaeret lidt smaaberusede, at vi har troet vi kan mestre det som de lokale. Ha ha ha.....men nej nej, den gaar ikke.....Vi skal igang med at have lidt undervisning af en saakaldt el maestro og det bliver vist godt nok. Moedet med Piña Palmera var praeget af nervoesitet og spaending, men Flavia, vores chef, virker til at vaere en meget rar og behagelig kvinde, som forstaar at tale langsomt og bruge sit kropssprog. Anyway, imorgen bliver sgu spaendende. Vi skal moede kl. 8.30 til morgenmad og vi regner med at vi der skal praensenteres og maaske endda selv praesentere os paa spansk...puha....Det ville sikkert goere sig godt i American funniest homevideos!!
Vi slutter herfra idag, da vi skal ud og have os endnu en omgang mad. Tror vi proever endnu en af de anbefalede strandrestauranter med excellente Italiensk mad. Haaber I hygger derhjemme.
Til Mark: Det er fedt at hoere at du har det saa godt derhjemme, og paa ingen maader er misundelig!!!
Hilsner fra de 4 Gringos.
Adios amigos
Imorgen starter vi paa arbejde, men vi var allerede oppe og hilse paa den anden dag. (det ligger 200 meter fra, hvor vi bor). Det virker som et spaendende sted, men selvfolgelig meget anderledes end hvad vi nogensinde har set foer. Det spanske er jo en forudsaetning, og der kan vi fortaelle, at vi stadig har en hel del at laere. Det er kun de faa gange vi har vaeret lidt smaaberusede, at vi har troet vi kan mestre det som de lokale. Ha ha ha.....men nej nej, den gaar ikke.....Vi skal igang med at have lidt undervisning af en saakaldt el maestro og det bliver vist godt nok. Moedet med Piña Palmera var praeget af nervoesitet og spaending, men Flavia, vores chef, virker til at vaere en meget rar og behagelig kvinde, som forstaar at tale langsomt og bruge sit kropssprog. Anyway, imorgen bliver sgu spaendende. Vi skal moede kl. 8.30 til morgenmad og vi regner med at vi der skal praensenteres og maaske endda selv praesentere os paa spansk...puha....Det ville sikkert goere sig godt i American funniest homevideos!!
Vi slutter herfra idag, da vi skal ud og have os endnu en omgang mad. Tror vi proever endnu en af de anbefalede strandrestauranter med excellente Italiensk mad. Haaber I hygger derhjemme.
Til Mark: Det er fedt at hoere at du har det saa godt derhjemme, og paa ingen maader er misundelig!!!
Hilsner fra de 4 Gringos.
Adios amigos
lørdag den 26. januar 2008
Hola a todos (Tue)
Saa naaede vi endelig frem til vores weekend destination, som er byen Oaxaca, som er praeget af gamle farverige bygninger, som har taget skade af en del jordskaaelv, men dette goer den ikke mindre charmerende og imponerende. Der er fyldt med store og flotte dominikanske kirker i byen, blandt andet Santa Domingo, som vi har set. Vi var paa cafe, og spise igaar, og her bestilte jeg graeshopper i Tortilla med Guacamole, og denne ret stilte vores tjener midt paa bordet, hvorefter vi gik ud fra det var en faelles ret, og alle guffede i os, det viste sig saa at det var graehopperne- pigerne var lidt overrasket, hehe sjovt, saa kan de laere at tage af min mad...
Idag har vi vaeret paa forskellige markeder, her har nogen af os blandt andet smagt paa lidt flere graehopper stegt i noget chili (eller chile, som det staves her), og den lokale ost, plus Oaxacas beroemte Mole - Chokolade kogt med frugt, og en masse krydderier, saa det til sidst bliver til en stor sort klump- Mole negro er dette blandet med kylling, den har vi ikke smagt endnu, men det kommer nok. Vi smagte (og koebte) ogsaa deres chokolade, uhm mums- koebte det i store klumper som tager sin tid at fordoeje, men det er det vaerd.
Det sidste marked vi var paa laa i udkanten af byen, og her blev der ellers kigget ekstra meget paa os hoeje mennesker fra Dinamarca- jeg tror vi var de eneste turister paa dette enorme markede, med kopitoej (som kun Carina kunne passe) nej nej, ikke noget Large eller ekstra large, One size only- her var kun lokale, som fik sig en oplevelse ved at se os hvide mennesker skinne igennem.
Paa naer lidt kraftige lufthuller fra Madrid-Mexico city, gik turen herover til smertefrit og efter planen- og selvfoelgelig fik vi respons paa mit terrorist lignende billede paa visumet da vi ankom til Mexico lufthavn, og skulle tjekkes. Det var heldigvis en positiv respons-manden som betjente os viste billedet til hans kollega, hvorefter de snakkede lidt paa spansk- og det eneste ord vi forstod var exebitionist, og saa flaekkede vi, og dette gjorde de ogsaa. Oven i koebet gav han carina (som regnede med at skulle have en opholdstilladelse paa 6 maaneder) et 210 dages visum, som vi andre tre havde med i forvejen, saa det var super, saa slipper vi for at bekymre os omkring dette.
Paa mandag morgen tager vi til Zipolite, hvor vi skal arbejde, saa en af os vender tilbage her, naar vi er kommet til rette, og fundet en internetforbindelse.
Carina, Pia, Thomas og Tue
P.s. idag var der ca en 30-35 grader, og det er jo vinter hernede, hold da op hvor har vi det koldt, og denne kulde goer, at vi bliver maerkelige paent roede. :-)
Saa naaede vi endelig frem til vores weekend destination, som er byen Oaxaca, som er praeget af gamle farverige bygninger, som har taget skade af en del jordskaaelv, men dette goer den ikke mindre charmerende og imponerende. Der er fyldt med store og flotte dominikanske kirker i byen, blandt andet Santa Domingo, som vi har set. Vi var paa cafe, og spise igaar, og her bestilte jeg graeshopper i Tortilla med Guacamole, og denne ret stilte vores tjener midt paa bordet, hvorefter vi gik ud fra det var en faelles ret, og alle guffede i os, det viste sig saa at det var graehopperne- pigerne var lidt overrasket, hehe sjovt, saa kan de laere at tage af min mad...
Idag har vi vaeret paa forskellige markeder, her har nogen af os blandt andet smagt paa lidt flere graehopper stegt i noget chili (eller chile, som det staves her), og den lokale ost, plus Oaxacas beroemte Mole - Chokolade kogt med frugt, og en masse krydderier, saa det til sidst bliver til en stor sort klump- Mole negro er dette blandet med kylling, den har vi ikke smagt endnu, men det kommer nok. Vi smagte (og koebte) ogsaa deres chokolade, uhm mums- koebte det i store klumper som tager sin tid at fordoeje, men det er det vaerd.
Det sidste marked vi var paa laa i udkanten af byen, og her blev der ellers kigget ekstra meget paa os hoeje mennesker fra Dinamarca- jeg tror vi var de eneste turister paa dette enorme markede, med kopitoej (som kun Carina kunne passe) nej nej, ikke noget Large eller ekstra large, One size only- her var kun lokale, som fik sig en oplevelse ved at se os hvide mennesker skinne igennem.
Paa naer lidt kraftige lufthuller fra Madrid-Mexico city, gik turen herover til smertefrit og efter planen- og selvfoelgelig fik vi respons paa mit terrorist lignende billede paa visumet da vi ankom til Mexico lufthavn, og skulle tjekkes. Det var heldigvis en positiv respons-manden som betjente os viste billedet til hans kollega, hvorefter de snakkede lidt paa spansk- og det eneste ord vi forstod var exebitionist, og saa flaekkede vi, og dette gjorde de ogsaa. Oven i koebet gav han carina (som regnede med at skulle have en opholdstilladelse paa 6 maaneder) et 210 dages visum, som vi andre tre havde med i forvejen, saa det var super, saa slipper vi for at bekymre os omkring dette.
Paa mandag morgen tager vi til Zipolite, hvor vi skal arbejde, saa en af os vender tilbage her, naar vi er kommet til rette, og fundet en internetforbindelse.
Carina, Pia, Thomas og Tue
P.s. idag var der ca en 30-35 grader, og det er jo vinter hernede, hold da op hvor har vi det koldt, og denne kulde goer, at vi bliver maerkelige paent roede. :-)
søndag den 20. januar 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
