Guatemala

Bueno
Lige saa snart vi krydsede graensen, i en lille taet pakket shuttle bus, kunne man maeke det natur skoenne Guatemala. Fyldt med groenne bjerge, graessende koer i vejkanten, chicken busser over det hele.
Vi tog foerst til Antigua, en smuk by med snaevre stengader, og som er praeget af farverige krakkelerende huse. Her besteg vi vulkanen Pacaya, hvor det viste sig vi havde vaeret ganske heldige, den havde vaeret i udbrud for nyligt, saa der sprudlede stadig lava op. Lidt skraemmende , men vi begav os afsted. Efter en haard bestigning, (Carina tog den paa hesteryg) befandt vi os i en afstand af 3 meter fra lavaen, kaempe oplevelse, men en varm en af slagsen. Tue maatte skifte hans skosaaler ud efter turen, og Thomas fik svitset benhaarene. Hjemturen viste sig at vaere mere skraemmende, da bremserne slet ikke virkede optimalt, saa den maatte klares paa gearene i vild bjergkoersel, en oplevelse i sig selv.
Det blev Thomas foedselsdag, som startede ud med foedselsdagssang ved sengekanten, efterfulgt af super morgenmad paa et bagel house. Pia gav blandt andet thomas en times massage paa et fancy spa sted, som skulle indloeses efter morgenmaden, og vi har hoert om den lige siden- tror han blev genfoedt.
Pia havde faaet lavet dejlig chokolade kagen, som blev fordoejet paa en kaffebar om eftermiddagen, og om aftenen tog vi paa indisk restaurant, og noed laekkert mad.

Vi har vaeret ved Lago Atitlan, som er en soe omringet af groenne bjerge, meget afslappet og smukt sted. Vi boede for ca 10 kr pr nat, og fik ovenikoebet smuk soeudsigt fra vores terrasse med. Pia, Simon og Tue begav sig paa hesteryg ud i naturen, ja det var aabenbart en af de turistting man kunne proeve, og fandt sig selv paa hesteryg i snoede bjergstier paa vej til den flotteste panorama udsigt i junglen ud over Lago Atitlan. Carina og Thomas ventede denne dag ved en strand paa, som var en vores hestedestinationer, at vi skulle komme ridende ud paa stranden, som Don Juan de Marco, men heldigvis stillede vi hestene et stykke vaek, og gik ned til stranden. Paa grund af indbyrdes stridigheder mellem hestene(for at gaa i frontpositionen) endte det med, at de alle til sidst satte i galop til vores senere smertefulde fornoejelse for rumpetten.
Dagen derpaa lejede vi kajakker og sejlede ud til samme strand, super smuk oplevelse, men lidt aergeligt vi skulle bevaege os saadan, naar vi er vant til total afslapning.

Efter dette tog vi afsted til Semuc Champey, en natur park, som er kendt for dets mange vandfald og natur skabte pools. Vi boede gratis midt i junglen, og derfra tog vi til de smukke groenne pools, som vi badede i som smaa boern. Vi besoegte Grutas de Lanquin, kaempe drypstenshule, som viste sig ikke at vaere saerlig turistvenlig. For det foerste blev svaerhedsgraden hoejere og hoejere for jo laengere ind man kom, og til sidst var der ikke lys til at guide en, men det hele var en del af oplevelsen. Men smukke formationer var det, som dannede forskellige ansigter og dyr. Pia havde denne dag Havaina sandaler paa, som desvaerre gjorde, at hun kaempede mere end os andre. Saadan er det, naar man paa en og samme tid vil vaere baade babe og opdagelsesrejsende. Vi naaede ogsaa at opleve, da flagermusene gik paa rov, idet der ved solnedgang svaermede flere tusinde flagermus ud af grotten. Vi stod i aabningen af grotten med dem svaevende omkring oerene, utroligt blev vi ikke ramt.

Lige nu befinder vi os i Livingstone, eller ;Living stoned; som en lokal rastafarian kalder byen. Byen minder meget om Jamaica, fyldt med dreadlocksnegere. Den staar her paa total afslapning, fordi der ikke er saa meget at lave, og det er ingen indsigelser imod. Der er ikke andet at sige end:
RASTAFARAIGHT (betyder rastafarian is living/all right)