Mexico set med pigernes øjne..

Kære alle,

Så er det vist blevet pigernes tur til at berette lidt om livet her i paradis, helt uden faglige indlæg.

I har jo hørt om drengenes hverdag på jobbet, som de er tvunget til at stå op til seks dage om ugen. Os tøser er derimod så heldige, at vi ikke er har sådanne forpligtelser, men har istedet arbejdet i hærdigt på, at adaptere den mexicanske mañana mentalitet…i dens mest ekstreme form.

Vi har følgende beskæftigelser hernede:

1. Stå op og spise morgenmad, med efterfølgende diskussion om hvem der skal tage opvasken.
2. Spekulere på hvad vi skal have til aftensmad.
3. Købe ind til aftensmad.
4. Hvis det er mandag: Tage ind til røverbyen Puchutla og købe mad ind til resten af ugen.
5. Spise frokost.
6. Solbade på stranden. – 30 min. på hver side, med efterfølgende afkøling i havet. Gentages tre gange.
7. Evt. hente vasketøj, ved det lokale ”lavandaria” (vaskeri)
8. Evt. øve spansk.
9. Evt. til spanskundervisning.
10. Se solnedgang i selskab med en dejlig kold cerveza, og evt. lidt volleyball.
11. Spise aftensmad, med efterfølgende diskussion om hvem der skal tage opvasken.
12. Filosofere over hvorvidt vi orker at spille kort, se en film eller gå i seng.
13. Godnat.

Udover denne pakkede dagsrytme, har vi yderligere indlagt et lille intensiv træningsprogram til vedligeholdelse af kroppen, og bekæmpelse af appelsinhud.

Dette program indbefatter: En rulle vita-vrap (køkkenfilm), 3 hunde og en liter vand.

Vita-vrappen strammes omhyggeligt omkring vores dejlige brune maver, og en liter vand deles i mellem os, da det sætter forbrænding op…har vi hørt!
Herefter går vi ned foran huset, hvor vi bliver bagholdsangrebet af naboens 3 store hunde; Coca, Chocolate og Preciosa (vores nabo er homoseksuel, derfor de yderst pikante navne) som vi har omdøbt, Klodsen, Tossen og Betty.
I flok går vi ned til stranden, hvor vi påbegynder en travetur på seks km (fire km, afhængig af humøret) frem og tilbage langs stranden, hvor vi møde de obligatoriske nøgne tissemænd og tissekoner, og ikke mindst ”The Body”, som er en yderst veltrænet ung herre. Efter ca. 40-60 minutter vi færdige og vender tilbage til lejligheden, hvor den svedige vita-vrap desparat blive flået af foran blæseren, og vi smider endnu en liter vand i hovedet.
Herefter tager Carina en 1-5 timers lille morfar foran blæseren, og Pia forsøger desperat, at gennemtygge endnu en dødssyg artikel i religionspsykologi.

Ellers kan det berettes, at vi har det rigtig godt hernede. Den eneste modvind vi har haft, var et tyveri nede på stranden i San. Augustinillo forrige lørdags, hvor Pia og Thomas fik stjålet deres taske med ipod, kamera, pung, studiebøger etc. etc., samt lidt maveproblemer hist og her.
Maverne er dog kommet i orden igen, og forsikringspengene er gået ind på kontoen, så der er ingen ko på isen.

Drengenes musikprojekt er blevet søsat efter en stor præsentation på spansk foran hele Piña Palmera, og de har fået meget positiv respons omkring projektet.
Vi aktiveres primært af de 3 damp ramte køtere, og er ved at være kendt som de sære hundedamer på stranden.

Åhh, lige en lille modvind mere: Vi kæmper en del med at få en stabil nattesøvn, da den typisk spoleres af den tætvedliggende diskobars salsa/techno/80ér ensamples, samt den ene nabos kalkun/kyllingefarm, der starter op på fuld udblæsning kl 5 om morgnen, og den anden nabos hylende hund, som er blevet påkørt af en bil.
Vi har prøvet at overtale sidstnævnte nabo til at aflive dyret, men det var han ikke helt enig i.
Derimod er vi blevet budt på en stor pibe græs tre gange, kaffe to gange, og leget med ler i hans atelier…Og dyret…det hyler stadig i vildskab…

Det var alt for denne gang. Håber I alle har det smukt hvor end i verden I måtte være, og vi glæder os rigtig meget til at se jer herover(-: Og I vEEd det…

Krammeren fra Mexico