Arbejd arbejd!!! og paradis!

Qué onda para todos!!

En lille update her fra det mexicanske. Hvad er der sket siden sidst?? -Jo, Tue og jeg (Thomas) fandt jo pludselig ud af, at vi ikke bare er paa badeferie i seks maaneder, men i virkeligheden ogsaa bliver noedt til at arbejde lidt....og hvordan er det saa gaaet?? -vi startede paa Piña Palmera for godt og vel to uger siden, og vi er allerede ved at finde ind i en rytme og har vaennet os til, at vi rent faktisk skal tilbringe mange af vores timer der. Piña bestaar af et lille lokalsamfund i samfundet (som en lille by), hvor der fokuseres paa rehabilitation, omsorg for handicappede, social integration i samfundet samt aktivering og hjaelp til de fattige boern og voksne i lokalomraadet. Der er forskellige aktivitetssteder paa selve stedet, som involverer brugere fra stedet samt brugere udefra. Der er desuden et lille sted paa Piña, som hedder cuidades espeziales (speciel omsorg), hvor der bor 5 beboere, som alle har saa fysisk og psykisk nedsatte funktioner, at de har brug for hjaelp til naesten alt. Dvs. de har intet sprog, de er spastiske, hjerneskadede, har epilepsi, er udviklingshaemmede, én med staerke autistiske traek osv osv osv.... Alt i alt, saa har de brug for megen hjaelp og aktivering, saa de ikke bare synker hen i inaktivitet. Ellers bestaar arbejdskorpset paa Piña af fast personale, fysioterapeuter, psykologer og en masse voluntoerer. Og saa er der er par stykker som os, der er i et praktikforloeb af den ene eller anden art. De foerste par uger har vaeret en slags introduktion, hvor vi er blevet praesenteret for alle de forskellige omraader, der findes paa Piña. Vi startede forste dag med at blive vist rundt af Pablo, som KUN snakker spansk. Shit, det var svaert. Men det gik!! Derefter lavede han en plan for vores foerste par uger, hvorefter blev vi skilt ad og saa gik vi ellers bare i gang.

De foerste par uger har vaeret spaendende, haarde, tankevaekkende, frustrerende, maerkelige, anderledes, sjove osv...-hele foelelsesregistret har vaeret aktiveret og det spanske er en daglig kamp. Der findes folk der, som taler lidt engelsk, men endnu flere som ikke goer og det er bare med at spidse orer og goere sit bedste for at forstaa 10 til 20 procent af, hvad de siger til os. Kropssproget er en altafgorende faktor, og vores ugentlige timer med vores lokale spansklaerer Lauro hjalper ogsaa. Naar man ikke kan et sprog, saa finder man pludselig ud af, hvor vigtigt det er, at man kan kommunikere sammen. Desuden er vores rationelle vestlige habitus/opdragelse med traeng til at skulle forklare alt og vaere med helt fremme paa foerste raekke, blevet sat en smule paa standby, og vi er noedt til at acceptere vores position og agere derudfra.

For at vende lidt tilbage til arbejdet, saa kan vi berette, at Piña er meget andet end paedagogisk arbejde i mere traditionel forstand. Ud over Cuidades espeziales, som inkluderer taet kontakt med brugerne, saa er der forskellige arbejsomraader paa Piña, som vi ogsaa har vaeret ude og proeve kraefter med. Koekkenet (la Cocina) er ét sted, som skal fungere, og hvor voluntoerer bla. hjaelper til. Det er centralt placeret sammen med en lille overdaekket rund spisesal, som fungerer som samlingspunkt for morgenmad, middagsmad, moeder og afslapning. For at give et lille eksempel paa forskellene fra lille Danmark, saa er stedet, hvor man vasker op et slags stort granitbord (svaert at forklare), hvor der er placeret forskellige baljer i et system. Foerst skyller man sin tallerken og bestik etc af i balje 1, derefter over i balje nummer 2 med saebe i, derefter over i balje nummer 3 med "rent" vand og til sidst op i en kaempe balje med chlorvand!! To dage der og alt vores hud skraldede af fingrene!!! Den garvede og rutinede kogekone - Lupita - grinede af vores svage vesterlaendinge hud!!! Ha ha ha ha -get use to it!!! Naa ellers hjaelper man med at skaere grontsager, presse juice, feje og meget andet. Maden er selvfolgelig spaekket med masser af chilli og vi maerker det efterhaanden overhovedet ikke mere. En gang imellem, saadan ca. én gang om ugen, saa straekker maven og man maa vaenne sig til skiftevis haard mave og tynd mave!!

Naa ellers har vi proevet at hjaelpe til i Piñas lille butik, som saelger forskellige smaating og kunst fra omraadet, noget bl.a. lavet af personer med nedsatte funktionsevner. Derudover har vi hjulpet til, i det der hedder vedligeholdelse (mantenemiento), som tager sig af hele omraadet. Det inkluderer vedligeholdelse af alt lige fra koerestole, bygninger, vandforsyninger, reparationer etc. I forlaengelse af dette omraade, findes der ogsaa et omraade , som hedder Huerta, som beskaeftiger sig med planter, coconuttraeer, kompost systemer og meget mere. Og ikke mindst, saa er der et lille sted, som hedder papel reciclado, hvor der laves papir fra bunden, som bla. bliver brugt til at lave boeger og andet, som kan saelges i butikken. Alle omraaderne er ledet af forskellige folk, og mange af stederne, er det folk med forskellige fysiske eller psykiske nedsatte funktionsevner, som tager del i arbejdet og koordinerer de daglige arbejdsopgaver.

Der er desuden en lille gymnastiksal og et terapisted, som vi ikke har beskaeftiget os saa meget med endnu, men der er naesten daglige fysioterapi sessioner og terepeutiske samtaler med folk paa Piña og folk udefra. Én gang om ugen, kommer der desuden boern paa besoeg, som der bliver lavet forskellige aktiviteter med. Og flere gange ugentligt er der folk, som tager ud i de smaa communidades, som de bliver kaldt (landsbyer, smaa fattige omraader), og hjalper der. Det haaber vi meget, at vi kan blive en del af med tiden, men vi maa ogsaa sande, at vores spanske skal forbedres noget mere plus det faktum, at der er en meget skarp opdeling af professioner herovre. Det er primaert occupaccionel therapeuts, psykologer og lignende, som tager sig af disse aktiviteter, og en gang imellem er der brug for voluntoerer og folk som os

Hver tirsdag er der et stort moede for alle, som koordinerer de store linjer og om eftermiddagen er der moede for voluntoererne samt os. Lige nu er det lidt af et dilemma for os, at vi bliver placeret ind under voluntoererne og vi kan maerke, at vi skal kaempe en smule for at loesrive os fra denne rolle, saa vi bedre kan bidrage med netop vores kompetencer og i de omraader, der har med det paedagogiske at goere. Samtidigt er vi ogsaa smidt ind i en totalt ukendt kontekst, som repraesenterer en anderledes (arbejds)kultur, og dette er i sig selv en laeringsproces. De naeste par uger vil vi proeve at praesentere nogle ideer til et musikprojekt, som skal folde sig ud paa hele stedet og integrere forskellige omraader. Forhabentligt vil det blive modtaget godt og saa kan vi komme i gang med noget af det, som interesserer os og vi kan bidrage med noget anderledes.

Naa, nok om arbejdsting - vi haaber ikke det keder jer for meget. Ellers skal det selvfoelgelig lige berettes, at Carina fyldte 30 aar i onsdags!!! Vi havde en rigtig hyggelig dag med stor morgenmad, frugt og hvidvin paa stranden samt stor lagkage om eftermiddagen og mojitos om aftenen. Skide hyggeligt!! Ellers har toeserne set hvaler paa en ca. 10 meters afstand, og ugen efter paa samme tur, hvor vi ogsaa var med, var der selvfoelgelig ikke en eneste hval, som gad at vise sig!! Tak for det!! Naa men anyway, den anden dag, hvor vi var ude og have vores daglige dukkert efter et godt spil beachvolley med de lokale, kunne vi pludselig se en kaempe hval inde fra stranden, som taarnede op af vandet og sproejtede vand!! Mega fedt!! Ellers har den staaet paa byfest med optog i forbindelse med deres valintinsdag, som er en stor fest her (mere en slags venne fest - ikke bare kaerester) og byfest i landsbyen med salsa og det hele inklusiv. Vi har moedt nogle rigtige rare og sjove mennesker paa Piña og dem skal vi nok faa meget mere sjov med.

Vi vil stoppe for nu og haaber I alle har det fantastisk derhjemme med det i nu foretager jer; arbejde, praktik, rejseforberedelser, dagligdag, hygge etc.

Vi savner jer alle.