Adios Zipolite!!

Efter vedvarende pres fra blandt andet, Mark Jacobsen, a.k.a Mr. Jealous, maa undertegnede (Thomas) hellere smide et lille blogindlaeg afsted ud i cyperspace.

Saa er der efterhaanden ikke mere at goere her i Zipolite end at pakke vores gemakker og komme afsted. 5 haarde maaneder er gaaet og en velfortjent ferie venter. Det har vaeret en tid, som vi aldrig vil glemme. Hvem havde troet, at saadan et par blege danskere fra Fyn, Vestjylland samt det moerke nordjylland (Aalborg) kunne blive saa vant til at bo under et palmetag med aabne vinduer i 5 maaneder, bla. i selskab med flagermus, myg, oegler, kakkelakker, taranteller og ikke mindst skorpioner!! (Tue elsker dem!!) Tjaaaaa, det har sq mildt sagt vaeret en oplevelse, som er ret umulig at beskrive paa papir, men skal opleves paa egen krop.

Hvad har vi saa laert? (vil Mark gerne vide i hvert fald)...... For drengenes vedkommende, saa har vi bl.a. laert at tale et nyt sprog. Da vi ankom her, kunne vi jo knap nok sige andet end de saedvanlige saetninger fra paloeren. I alle de maaneder, hvor vi kaempede bravt med sproget (det goer vi stadig), maatte vi kommunikere paa anden vis, saa det har samtidigt vaeret en oevelse i taalmodighed og stor udfoldelse af kropssproget!!

Hvad mere? Jo, vi har desuden soesat et musikprojekt, som nu er blevet saa stort, at den svenske forening, Piña Palmeras venner (som er den hovedorganisation, som indsamler penge og andre midler fra fonde til at stoette det aktuelle arbejde her i Mexico), har besluttet at foelge i vores fodspor. For et par uger siden, havde Tue og jeg et moede med bestyrelsesformanden fra Piña Palmeras venner, som var paa besoeg her i Mexico, og de har besluttet at indsamle penge til at lave et laengerevarende projekt, hvor der vil blive ansat to folk, som skal arbejde et helt aar med forskellige musikaktiviteter herovre. Hun var super begejstret for de aktiviteter, vi har sat igang, og har bedt os om at udarbejde en lille report omkring vores erfaringer, oplevelser, evalueringer og ikke mindst forslag til fremtidens arbejde. (Den dag var vi mildest talt stolte af os selv!!)

Paedagogisk arbejde? Vi har desuden vaeret omkring mange forskellige mennesker og arbejdsomraader her paa Piña. I Cuidados Especiales har vi arbejdet med de helt tunge brugere. Dvs. dem der skal have megen hjaelp og ikke har noget sprog. De kan dog kommunikere paa mange andre maader, og vi har faaet en dybere forstaaelse for arbejde med saadanne brugere. Desuden har vi ogsaa her brugt musikken som et paedagogisk middel og maal i sig selv!! I intervencìon Temprano har vi arbejdet med en gruppe af boern og deres foraeldre (mest moedrene), som alle kommer fra svaere kaar i det omkringliggende samfund, og mange med boern, som har nedsatte funktionsevner. Desuden har vi deltaget i alle de forskellige arbejdsomraader, som er en del af Piña, og hvor der altid er brugere, som er en aktiv del af arbejdet, eller som faktisk er ansvarlige for deres eget omraade. Her har det paedagogiske arbejde bestaaet i at hjaelpe, lytte og guide disse brugere i deres daglige arbejde, men lige saa meget respektere, at disse mennesker kan noget, vil noget og toer noget, paa trods af, at de maaske har en svaer fortid med i rygsaekken!!

Ligeledes har vi indgaaet i et stort team af fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, kontorfolk, voluntoerer og studerende. Her har vi laert noget om organisatorisk arbejde, paa godt og ondt vil jeg sige, og ikke mindst forskellene mellem DK og Mexico er traadt tydeligt frem. Vi har deltaget i et utal af moeder, hvor vi nogle gange har gaaet deerfra mere forvirrede end afklarede, paa grund af det spanske, og vi har ligeledes selv staaet i frontlinjen, og vaeret dem som skulle praesentere, lede og organisere (altsammen paa spansk).

I forlaengelse af ovenstaaende, vil jeg ligeledes paastaa, at vi har laert noget, som vi maaske endnu ikke er helt klar over endnu. Vi har arbejdet i et andet land, med et andet sprog og i en anden kultur. Folk her goer sq ikke tingene paa samme maade, som vi goer hjemme i DK. Og hvem er saa bedst og hvem har ret? I starten kan jeg huske, at vi havde en iver for at lave alting om, fordi vi var jo de kloge og dem som ved bedst. Men med tiden har vi laert at arbejde med og ikke imod Piña Palmera. Der er helt sikkert forhold, som kunne laves om og mange omraader kunne effektiviseres osv. osv. osv., men naar alt kommer til alt, saa tror jeg, at vi har laert noget af det mexicanske folk (dem der er her i hvert fald). De forholder sig paa en anden maade til begrebet tid. Selvfoelgelig er der planlaegning og fremtidsvisioner osv osv, men i den aktuelle hverdag, der forholder de sig meget mere til, hvad der er af udfordringer her og nu og koncentrerer sig ikke saa meget om i morgen og i overmorgen. Nogle vil kalde det mañana mentalitet, andre sloevsind, men i virkeligheden tror jeg, at der er en grund til, at vi stresser os selv halvlt ihjel hjemme i DK, og der kan vi alle sq laere noget her..... - jeg foeler i hvert fald, at det er noget vaerdifuldt, som vi har faaet med herfra!

Naa, det blev en lang snak, men den er jo som bekendt efterspurgt. Mht. toeserne, saa har de jo befundet sig i en anden situation end Tue og jeg, og de har ogsaa beskrevet i de forrige indlaeg, hvad de faar tiden til at gaa med, men jeg tror, at de nu efterhaanden er saa totalt afslappede, at de er klar til at komme afsted ud paa nye eventyrer. Vi vil loebende blive ved med at opdatere bloggen med nye rejseanekdoter, og saa haaber jeg i bliver ved med at smide kommentarer ind.

Ellers maa I nyde den danske sommer og saa ses vi paa grillen!!!